|
Tigerhajen hører til blinkhindehajerne. Tigerhajen er på en top 3 af de farligste hajer der findes
(de andre to er Tyrehajen og Den Store Hvide Haj).
Tigerhajen bliver normalt op til 5 meter lang, hunnerne kan dog blive 5,5 meter,
der er også rapporteret om et eksemplar på 9,1 meter; men dette er ikke dokumenteret.
Tigerhajen har et stort bredt hoved med en kort bred snude,
en stor bred mund og en kraftig krop. Tigerhajen er grå og har sorte striber på tværs af kroppen,
disse er mest udpræget hos unge dyr, da striberne forsvinder med alderen.
Tigerhajen lever i ca. 12 år og bliver først kønsmoden i 6 års alderen.
Tigerhajen er drægtig i 12 måneder og føder 10 til 82 unger. Ungerne er 60 til 75 centimeter lange ved fødslen.
Tigerhajen findes i alle tropiske farvande, hvor den lever fra overfladen og ned til 140 meter vand.
Tigerhajen spiser næsten alt levende i havet fra havskildpadder, fisk,
blæksprutter, hvaler, havfugle og andre hajer.
Der er rapporteret mange tigerhaj-angreb på mennesker, også mange med dødelig udgang.
|
|