Haj-logo og link til forsiden



Grønlandshaj / Havkal


Linie af hajer

Billede af makohaj

Kort over makohajens levesteder

Udseende

Grønlandshajen er en stor gråbrun haj, farven kan variere helt over i grå-lilla. Grønlandshajen har to små rygfinner. Grønlandshajen kan blive over 7 meter lang og veje op til 1200 kg; men bliver normalt kun mellem 2,5 og 4,5 meter. Grønlandshajen har et kort spids hoved, og et meget specielt tandsæt med meget spidse tænder i overmunden til at holde byttet, og meget flade og skarpe tænder i undermunden til at skære byttet i stykker. Grønlandshajer menes at kunne blive op til 200 år gamle.

Parasit

Den selvlysende parasit "Ommotokoita Elongata" sætter sig på grønlandshajer. Parasitten sætter sig på grønlandshajens øjne, hvor den lever af døde hudceller, og den gør over tid hajen hel eller delvis blind. Det er dog ingen hindring for grønlandshajen at være blind, fordi der altid er mørkt omkring den, og den bruger derfor sine andre sanser til at navigere og finde føde.

Jagt og føde

Det latinske navn for grønlandshaj betyder "Den søvnige med det lille hoved". Det er kendetegnende for hajen, at den svømmer meget langsomt, men den kan accelerere eksplosivt over kort afstand, når den skal fange et bytte. Her udnytter grønlandshajen parasitterne, de er selvlysende og er med til at tiltrække bytte. Hajen lever af fisk, krebs, søpindsvin, blæksprutter, mindre hvaler og ådsler. Der er fundet isbjørne knogler i flere eksemplarer af grøndlandshajer.

Levesteder

Grønlandshajen lever i det nordlige polarhav, helt op til Nordpolen. De findes også i danske farvande og helt over til Nordamerikas kyster. Grønlandshajen kaldes også havkal. Der findes 2 andre arter af havkal, en som lever i Stillehavet, og en som lever i Middelhavet og midten af Atlanterhavet. Grønlandshajen lever på dybt vand ned til 2200 meter vand og er den eneste art, der lever under indlandsisen, hvor vandet er helt ned til -7°, hvilket er en temperatur, der ville dræbe næsten alle andre arter af fisk. De har et tykt fedtlag under huden, som gør dem i stand til at overleve her.

Formering

Grønlandshajen formerer sig ved det der på latin hedder ovovovivipar, hvilket vil sige, at æggene klækkes inde i livmoderen, inden ungerne fødes. Grønlandshajen får op til 10 unger i et kuld, og ungerne er op til 40 cm ved fødslen.

Forhold til mennesker

Mennesker er grønlandshajens eneste fjende; men kaskelothvaler kan spise mindre eksemplarer. Grønlandshajen kan være meget aggressive, når de fanges; men er under normale omstændigheder uden for menneskers rækkevidde. Hajerne kan spises; men det er en lang proces at afgifte kødet. Huden af hajen kan bruges til tøj og sko.

Fiskere ser grønlandshajen som et skadedyr, da de spiser mange af de fisk, som fiskerne normalt fanger. Grønlandshajer kan ikke holdes i fangenskab, så dør de meget hurtigt.
I 2012 var man i Grønland ved, at forsøge at starte et bæredygtigt fiskeri af grønlandshajerne op, men det mødte meget modstand fra dyrebeskyttelsesforeninger.

Latinsk Navn

Somniosus Microcephalus

Engelsk navn

Greenlandshark

Dansk navn

Grønlandshaj/Havkal

Grønlandsk navn

Eqalussuit



Link til Hajoversigten