Haj-logo og link til forsiden



Dødens gab: Opgør med en myte


Linie af hajer
Programmet "Dødens gab: Opgør med en myte" har premiere lørdag den 5. april kl. 19.00 på Viasat Nature. Programmet bliver genudsendt den 6. april kl. 14.00.

Viasat Nature har sendt mig programmet til på lørdag, så jeg kan anmelde det for jer.

Programmet starter blødt ud og viser en kun 10 årig dreng, der svømmer sammen med sin mor blandt sandtigerhajer, hvilket er ganske harmløst. Sandtigerhajer er nemlig meget fredelige, og i optagelsen foregår det i særdeles klart vand, hvor man tydeligt ser de fantastiske hajer.

Så kommer hvalhajen, den mest imponerende af alle hajer. Hvalhajen kan blive 18 meter lang, den kan dykke til over 1 kilometers dybde. I programmet ser man her - igen i det klare vand - at den tillader dykkere at svømme helt tæt på.

Nu bliver det mere intenst, og det er ikke for hvem som helst. Hvidhajen og en fridykker sammen. En fridykker er en dykker uden flasker på ryggen, og i dette tilfælde også en helt masse mod. At dykke sådan ned til hvidhajer, det ville jeg nok ikke gøre. Men med almindeligt udstyr, ville jeg godt, da jeg så kunne være under hvidhajerne, hvor faren her ikke er stor. Men fridykkeren gør det, og hajerne gør ham ikke noget. Hajerne er nysgerrige, ja, men så er det også sagt. Men det er fantastiske flotte optagelser, som alle der er bange for hajer bør se.

Sidste del af udsendelsen omhandler for mig at se, det mest imponerende dyr, der findes - tigerhajen. Den er aggressiv, men ikke over for mennesker, og her ser man adskillige dykkere svømme rundt blandt tigerhajer, og de gør ikke engang anstød til at angribe, snarere tværtimod. Hajerne tillader dykkerne at gribe fat i rygfinnerne og røre dem tæt ved munden, uden hajerne gør anstød til angreb.

Selv om jeg har set flere hundrede timers optagelser af hajer, så mener jeg absolut, at denne udsendelse er den, der bedst beviser, at hajer ikke angriber mennesker, altså:

Hajer er ikke farlige for mennesker, tværtimod kan mennesker være farlige for Hajer!

Sharky

Herunder er der et par billeder fra udsendelsen.